ØU en gang i livet - altid i hjertet

Da jeg stoppede på efterskole, og var kommet hjem, var det første som slog mig denne udsigt. Jeg følte at jeg var hjemme. Jeg følte at verdenen åbnede sig, og viste nye veje, for efter et ubeskriveligt fedt år på efterskole, havde jeg lært så meget om ansvar, tillid og venskab. Jeg havde forandret mig så meget, at jeg skulle til og lære mig selv og mine nærmeste og kende. Jeg skulle finde ud af, hvor nye grænser gik, hvordan, hvorfor osv. jeg reagerede på den måde. For en solnedgang som før intet betød, blev pludselig til det smukkeste i verden. Efterskolen havde lært mig, og sætte pris på livet, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Jeg lever i bedste omfang, jeg er sund og rask, og jeg har de bedste omkring mig! Jeg har ingen grund til, at klage.

Men som jeg stod der, og kiggede ud mod min udsigt. Kom der en masse minder frem, og som min forstander sagde: ”Vi gjorde det.” Vi knyttede et bånd op af kærlighed, vi fik et sammenhold og venskab for livet, som vi aldrig vil miste. Men alligevel, den veninde som i går tog min hånd og sagde: ”Det hele skal nok gå.” den veninde som har støttet mig igennem alt, og i et helt år kun har været 10 skridt væk, forsvandt pludselig til mindst 100 km. Den ven, som jeg altid har moret mig med, og altid har snakket fantastisk med, den ven er der ikke hver dag mere. Og i det hele taget de venner, de venskaber, det sammenhold og tillid, som man kun kan opleve på en efterskole. Vil jeg komme til og savne helt vildt, men jeg er sikker på de aldrig forsvinder. 

I så mange år havde jeg set frem til, og komme på efterskole, men nu er det over. Jeg kan ikke mere sige, hvor meget jeg glæder mig til og komme på efterskole, og hvor fedt et år jeg tror det bliver. Men i stedet kan jeg sige, at året er og bliver det fedeste, vildeste, sjoveste, underligste, overskridende m. m år i mit liv.